Alle kender følelsen. At stå op om morgenen for at blive klar til en lang dag. Meget af ens morgen foregår på badeværelset, og der er faste rutiner som skal overstås. Men ind imellem hopper man op på badevægten for at tjekke status. Straks er det blevet en dårligere dag. Vægten viser for meget., humøret er i bund, og dagen er skudt sløjt i gang.
Hvis du, som mange andre ønsker at smide et par kilo, men har svært ved at finde motivationen, så læs med her.
Det skal nævnes at denne guide ikke hjælper dig med at tabe vægt hurtigt, men blot består af små ændringer du kan tilføje i din hverdag, hvilket på sigt vil give gode resultater.
1. Ændring af kostvaner
Det første man skal gøre hvis man ønsker at tabe sig, er at lave om på sine kostvaner. For nogle personer vil det være nok at spise mindre. Andre vil være nødsaget til at lave helt om på deres kostvaner.
Den nemmeste og sundeste vej er, at tænke over hvad man ligger på tallerkenen. En regel der er nem at huske er, at fylde halvdelen af tallerkenen med grøntsager, en fjerdedel med magert kød og en fjerdedel med kartofler eller ris.
Dernæst er det vigtigt at holde sig til at drikke vand. Det er ikke forbudt at drikke andre væsker, men det skal holdes på et anstændigt niveau. Et glas mælk til morgenmaden er helt ok.
Du kan med fordel downloade hjerteforeningens indkøbsguide.
Guiden indeholder en tabel over hvor mange gram af kostfibre, fedt, salt osv. der anbefales pr. 100 gram.
2. Motion og træning
Ved at kombinere sunde kostvaner med motion og træning, vil du opleve en langt hurtigere vej til vægttab og et sundere liv.
I en travl hverdag kan det dog være svært at finde tid til at motionere.
En nem løsning på dette er at bytte transportmidlet ud. Tag cyklen på arbejde i stedet. Gå lange ture om aftenen. Tag trapperne i stedet for elevatoren. Hvert ekstra skridt gør forskellen
Træningen eller løbeturen kan med fordel indlægges inden arbejde, således at det er overstået
Derhjemme kan du lave øvelser, såsom armbøjninger, strækøvelser eller gymnastik
Hvis du er til mere krævende motionsformer er løb eller svømning altid godt. Men start stille ud, således at du ikke overanstrenger dig.
3. Sådan holder du dig motiveret
Det kan være svært at bevare motivationen, når man ønsker at tabe sig. Ofte vil et usundt alternativ være tillokkende, og svært at sige nej til. En måde at komme omkring dette på, er at holde én ‘syndedag’ om ugen.
Dette betyder at du holder fri fra den sure slankekost og motionen, for at gøre og spise det du har lyst til.
Det er med til at give fornyet energi og øge motivationen. Samtidig vil en syndedag give dig noget at se frem til.
Det kan også hjælpe på motivationen at veje dig jævnligt. De fleste bliver motiveret af at se deres vægt ændre sig. Du kan sagtens hoppe på badevægten hver dag. Dermed ser du hver eneste forbedring.
Et vigtigt element i et vægttab er motionen. Men det kan være svært at finde motivationen til at motionere. Af samme årsag har du her 3 hurtige tips der kan hjælpe de fleste med at komme i gang med at motionere.
- Opstil mål. Gerne et overordnet mål, fx en vægt du ønsker at ramme. Dernæst sæt dig månedlige og ugentlige mål
- Opstil belønninger for dig selv. Køb eller lav noget du elsker når et mål er nået
- Find en motionsform du kan holde ud. Hvis du bliver træt af at løbe, kan du eksempelvis skifte løb ud med svømning