Guide: Sådan udvælger du de korrekte sofapuder (online)

Puder

Når vi ønsker fornyelse i boligindretningen, kan det ofte virke som et uoverskueligt projekt med flere løse ender. Det behøver det slet ikke at være.
Følg vores korte guide, hvor vi med tre nemme og håndgribelige råd hjælper dig til, hvordan du med ganske få midler kan få din indretning i hjemmet til at stråle. I det her indlæg fokusere vi på stuen, hvor blandt andet den helt rigtige sofapude kan være med til at gøre hele forskellen.


Stuen er det rum i hjemmet, hvor vi opholder os allermest. Det er her, hvor vores gæster bliver inviteret indenfor, og hvor vi har adskillige hyggelige stunder sammen med dem, vi holder af.
Derfor er det vigtigt at bruge lidt længere tid på at indrette stuen, fordi det også er det rum i boligen, vi som regel bruger til flere forskellige gøremål.

1. Få styr på basen

Det første trin er enkelt. Du skal have styr på basen. Vælg derfor de lidt større stuemøbler i klassiske, tidsløse og neutrale farver. Det vil gøre det lettere at skabe et nyt look med det mindre boligtilbehør - for eksempel sofapuderne.

 

2. Find din egen, personlige stil

Når du har basen i orden, er det tid til at tænke over, hvilken personlig stil du gerne vil have i din stue. Kan det være svært at finde frem til, kan du med fordel se nærmere på, hvilke pyntepuder du godt kan lide.

Er det små puder med markante, grafiske linjer, eller er det de store, bløde puder i alverdens farver? Måske er du også faldet for de mange puder, som vi ser i øjeblikket med dekorative dyreprint på, eller kan du bedst lide de blomstrede?

Der er mange puder at vælge imellem, og derfor kan du med fordel sætte de forskellige typer sammen på kryds og tværs. Dog er et godt råd at holde dig til enten et eller to forskellige temaer, når du skal udvælge de korrekte sofapuder til din stue. Det skaber ro for øjet og er med til at give en mere ensartet stil i boligindretningen.

 

3. Indret med en harmonisk farvepalet

Når du har fundet din egen personlige stil, er det sidste trin, at du skal se på, hvilke farver du godt kan lide i dit hjem.
Det er her, at et par nye sofapuder kan gøre hele forskellen, hvis du trænger til lidt fornyelse derhjemme. Dog er det altafgørende, at du holder dig inden for en harmonisk farvepalet, når du skal udvælge de korrekte sofapuder.
Vælg enten puder i samme nuance, eller giv din sofa et pift ved at vælge to kontrastfarver til dine puder. En sikker vinder er at vælge neutrale puder i grå nuancer, men prøv at tænke ud af boksen. Det er lige netop her, at du på en nem og billig måde kan give dit stue et nyt look ved at udskifte de lidt mindre ting i indretningen.
At udvælge de helt korrekte sofapuder kan altså være altafgørende, hvis du gerne vil forny din stues udseende. Rigtig god fornøjelse med dit næste indretningsprojekt!

Loading Facebook Comments ...