Gratis sportsquiz online

Medier og andre aktører på nettet bevæger sig mere og mere i retning af at få folk til at betale for deres tjenester, så det vil blive sværere og sværere at finde gratis goder på nettet.

Vi har dog fundet et sted, hvor sportsnørder ganske gratis kan dyste på paratviden om amerikansk sport og få stivet konkurrencegenet af. Det vil vi gerne lige dele med jer.

Dyst i NFL-, NBA- og NHL-quiz

Siden hedder www.sports-quiz.com og er en amerikansk hjemmeside, hvor du udfordrer dine venner til en battle. Du vælger selv, om du vil dyste i spørgsmål om NFL, NBA eller NHL, og så er det ellers bare om at være hurtig og have bagkataloget i orden.
Alle de point, du optjener i de enkelte kategorier, bliver i øvrigt lagret til ranglistesystemet, hvor du kan se, hvor god, eller dårlig, du er i forhold til de andre brugere på sitet.

Sådan kommer du i gang

Kunne du godt tænke dig at prøve at prøve kræfter med quizsiden, skal du blot oprette dig som bruger. Det tager et øjeblik, og så er du ellers klar til at udfordre dine sportsnørdede venner. Bemærk, at du sagtens kan invitere dine venner, selvom de endnu ikke er oprettet på siden.

En battle, som det kaldes, indeholder 5 spørgsmål, der skal besvares hurtigst muligt, og når både du og din modstander har svaret på spørgsmålene, får I resultatet af quizzen. Derefter er det tid til at hovere… hvis altså man har vundet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>